KARTOFLER I HAVEN

 

Læs om:

Forspiring eller forvarmning

Så skal der lægges kartofler!

Dybde, plante- og rækkeafstand

Hvad skal de have at leve af

Ukrudt – øv

Vand

Sygdomme og skadedyr

Hvornår kan du begynde at grave dem op

Hvis du skal tage kartofler op for at gemme dem

 

Selvfølgelig skal der være kartofler i haven!

Det er næsten lige så godt som juleaften, når man skal grave den første top op for at se om knoldene er store og fine.

Hvis knoldene skal blive det, er der nogle spilleregler, der skal følges:

Du skal ikke bruge nogle gamle kartofler, som I ikke har fået spist, til læggeknolde. De kan have sygdomme med sig, der kan smitte de ny planter og knolde.

Det bedste er at købe rigtige certificerede læggekartofler. Plantedirektoratet har kontrolleret og godkendt disse kartofler i marken og igen efter sorteringen.

Det vil sige, at der er garanti for at de ikke er syge og at de faktisk ER den sort, hvis navn står på posen!

Du skal interessere dig for, hvilken sort du vil have. Det er jo træls, hvis det viser sig at være en stor, melet kartoffel og du hellere vil have en lille fast sag. Du kan studere de forskellige sorter her.

Kartoflen er et levende væsen, som stiller krav til både dyrkning og opbevaring, for at den kan yde sit bedste. Her er et forslag til en dyrkningsplan, som det vil være en god idé at følge.

Forspiring eller forvarmning.

Hvis du forspirer kartoflerne inden døre, så kan de få flere ugers forspring i forhold til hvis de først skal til at udvikle spirer, når de er kommet i jorden.

Du kan bruge en æggebakke eller lignende at sætte kartoflerne i; de må gerne stå tæt.

Du kan sætte dem i gang sidst i februar eller først i marts.

Først skal du give dem et "varme-stød". Det vil sige at du skal opbevare dem ved stuetemperatur i en uges tid.

Nu skal de så helst ligge lidt køligere igen, omkring 10-12 grader, indtil de skal lægges – ellers får de et temperaturchock, når de kommer ned i den koldere jord.

Vigtigt:

De skal have lys under forspiringen! Så får de nemlig korte og kraftige spirer, der sidder godt fast. Hvis det er mørkt får de lange, blege spirer, som nemt brækker af eller beskadiges.

Der må ikke være for tørt i det rum, hvor du har dem. Du kan evt sprøjte lidt vand på dem, men de må heller ikke være våde.

 

Når jordtemperaturen ved middagstid er ca 7 grader i 10 cm dybde – eller når små ukrudtsplanter begynder at spire frem – og spirerne på læggekartoflerne er 2-3 mm -

Så skal der lægges kartofler!

Vigtigt:

Jorden må ikke være kold og våd. Grav den godt igennem, og dæk den evt med plast et par uger før lægningen.

Der må ikke have været kartofler i jordstykket de sidste 3 år. Ellers er man næsten sikker på at få syge kartofler eller kartoffelål. Man kan så vælge sorter, der er resistente overfor brok og ål.

Husk også, at kartofler gerne vil have SUR jord, ellers bliver de skurvede. Derfor skal du ikke kalke jorden før kartofler, faktisk må det gerne være 3-4 år siden, jordstykket har fået kalk.

Dybde, plante- og rækkeafstand.

Du skal lægge kartoflerne sådan at det øverste af knolden er 4-6 cm under jordoverfladen.

Der skal være 20-30 cm afstand mellem knoldene, og 50-60 cm mellem rækkerne. På den måde får du en passende knoldstørrelse, hverken alt for små eller alt for store.

(kig i øvrigt på posen, der står måske noget specielt for din sort.)

Hvad skal de have at leve af:

Du må ikke smide gødning direkte ned oveni kartoflen. Så kan næringssaltene svide de ny spirer. (Du ved selv hvordan det føles, hvis du får salt i et sår – ellers prøv!)

Før lægningen kan du gøde med 10 kg 12-5-14 (Nitrophoska) pr 100 m2 . Der kan også bruges organisk gødning (husdyrgødning, kan faktisk købes i poser), her må du læse på brugsanvisningen, hvor meget de skal have.

Når planterne kommer op, kan du give 3-4 kg mere.

Hvis du vil have RIGTIG tidlige kartofler – f.eks. til Grundlovsdag! (Fars dag, ved du nok..)

Dæk rækkerne med klar plastic eller fiberdug så snart, du har lagt dem. Klip huller i, så planterne kan komme op. Det giver ekstra varme, og så vokser kartoffelplanten altså meget hurtigere. (Det giver altså også gode vækstmuligheder for ukrudt…)

Ukrudt – øv.

Det er vigtigt at holde jorden omkring kartoflerne ren indtil planterne fylder så meget, at de selv kan skygge ukrudtet væk. (Man skal holde rent, ikke gøre rent…)

Hak forsigtigt, så du ikke skader planter og rødder. Det smarte er, at samtidig med, at du hakker ukrudt væk, kan du hyppe kartoflerne ved at trække jord ind over dem. Formålet er, at knoldene ikke bliver grønne. Første gang hypper du (kun lidt) kort efter lægningen. Anden gang når planterne er ca. 20-25 cm. høje. Godt med jord, men uden at dække de grønne blade.

Vand.

Hold øje med, at jorden omkring planterne ikke bliver for tør. Grav lidt ned med fingrene og mærk om jorden føles fugtig. Ellers bliver knoldene både små og skurvede.

Sygdomme og skadedyr

Du kan læse noget om sygdomme og skadedyr i afsnittet Den dyrkede kartoffel.

Hvornår kan du begynde at grave dem op

Det afhænger af flere ting:

Sorten

Hvornår du har lagt dem

Hvor meget gødning, de har fået

Vejret

Smugkig til dem, når de har været i blomst. Er du ikke ked af, at udbyttet ikke bliver så stort, kan du starte når de mindste knolde ikke er alt for bittesmå. Ellers må du jo vente.

Hvis kartoffelknoldene er ved at vokse fra dig – de bliver for store og melede i slutningen af juli – kan du klippe toppen af planterne. Så holder "koge-fastheden" bedre, fordi udviklingen standses.

Og hvis kartoflerne viser tegn på skimmel i toppen, så af med den med det samme, og læg den et sted hvor den ikke kan sende smittesporer ud i luften. På den måde undgår du skimmel i knoldene. Tag dem op i tørvejr et par uger senere.

Hvis du skal tage kartofler op for at gemme dem:

Husk, at de skal tørre lidt et par timer, for ellers rådner de under opbevaringen, men de må ikke ligge for længe i sollys, for så bliver de grønne og alt dit arbejde er spildt.

Kartoflerne skal nu opbevares tørt, mørkt og køligt ved 3-4 grader. God appetit!