HISTORISK LYNOVERSIGT

 

Kartoflen blev "opfundet" i Sydamerika i omegnen af Titicaca-søen på grænsen mellem Bolivia og Peru. Hvornår? Tjaa..!

Højlandsindianerne begyndte at dyrke kartoflen for omkring 5.000 år siden. De havde regler for dyrkningen af den og tilbad den.

Fra omkring år 0 og til 1400 fremstilles der i Peru lerkrukker, der forestiller kartofler med menneskelige træk – eller omvendt!

Columbus "opdager" Sydamerika i 1492.

Spanierne "opdagede" kartoflen i Andesbjergene år 1536.

I 1537 har man de første vidnesbyrd om kartofler i Europa

I 1547 skriver en spansk præst om kartoflens religiøse betydning for inkaerne.

I større mængder kom kartoflen til Spanien fra Colombia omkring år 1560, ombord på spanske krigsskibe. Pizzaro omtales som manden, der indførte dem. Man mener, at det kun var 2-3 leverancer af kartofler, der dannede grundlaget for de kommende over 300 års dyrkning af kartofler i Europa. Derfor gik det senere meget galt.

Omkring 1580 kommer den fra Chile til England. Den engelske søhelt Sir Francis Drake har muligvis æren for det.

Kartoflen kommer til Irland omkring 1570, og den giver basis for en stor befolkningstilvækst. Irland havde perfekte forhold for kartoffeldyrkning. Masser af regn, masser af mosejord og masser af sultne indbyggere, der måtte få mest muligt ud af deres småbitte private jordlodder.

I 1586 kommer kartoflen til England, hjembragt fra Virginia af kolonister sendt ud af Sir Walter Raleigh.. Han skænkede nogle planter til Dronning Elizabeth I. Men hendes kok troede, at det var toppene, der skulle bruges - den faldt herefter i unåde.

1630: Kartoflen omtales for første gang i Danmark.

I 1651 planter kurfyrst Frederik kartofler i sin lysthave i Berlin, mest på grund af de smukke blomster.

I 1700-tallet blomstrede kartoffelavlen op i Europa. Det var især i Preussen (ansporet af Kong Friedrich Wilhelm I) og i Frankrig (militærlægen Auguste Parmentier), og anledningen var hungersnød.

Og i 1700-tallet kommer den tilbage til Amerika med irske emigranter.

Kartoflen blev bragt til Danmark af franske huguenotter omkring 1720, men først 100 år senere bliver den en almindelig spise.

"Kartoffeltyskerne", der koloniserede alheden ved Viborg omkring 1760, sætter gang i kartoffeldyrkningen i Jylland.

Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab uddelte i 1772 i hele Norden et gratis reklameskrift om kartoflen.

I 1770 blev kartoflerne præsenteret ved det danske hof – Christian d. 7 og Caroline Mathilde spiste dem med fingrene. Alligevel mente mange danskere så sent som i 1774, at det var det rene hundeæde!

I 1772 lader Det kgl. danske Landhusholdningsselskab et gratis hæfte om Kartoflers Avl og Brug uddele i hele norden. Der afholdes også konkurrencer i kartoffeldyrkning.

Krigen mellem Frederik d. Store og Maria-Theresia i 1778-79 (den bayerske Arvefølgekrig) blev senere kaldt "kartoffel-krigen". Misvækst og hungersnød betød, at soldaterne ikke bestilte andet end at stjæle hinandens kartofler.

I 1780 spiste en gennemsnits-irer næsten 4 kg kartofler om dagen. En englænder udtalte: "Hvilket håb er der for en nation, der kun lever af kartofler!?"

I begyndelsen af 1800-tallet kom jordudskiftningerne i Danmark, og man begyndte at indhegne kartoffelmarkerne, så de dyr, der blev lukket fri på kornmarkerne efter høst, ikke åd knoldene. Det gav kartoflerne en chance.

Efter 1820 blev kartoffeldyrkningen populær blandt danske bønder. Den økonomiske krise fra 1818-28 hjalp sikkert til! I de fattigere egne blev de spist til alle 3 hovedmåltider – kogt, stegt, stuvet eller moset. Der blev dyrket nok til salg og til fremstilling af brændevin.

Kartofler var irernes vigtigste ernæringsgrundlag, og derfor blev der hungersnød, da kartoffelskimmel i 1846-47 ødelagde høsten. Mere end 1½ million irere døde, og ligeså mange udvandrede til Amerika.

Kartoffelskimmelen gav også et tilbageslag i kartoffeldyrkningen i Danmark. Men omkring 1850 var man i gang igen med ny sorter: Alhede, Hvid Nyre, Æggeblomme, Rosen, Mausel og Asparges.

Omkring år 1900 blev dyrkningen mekaniseret: der kom læggere og optagere, der selvfølgelig var hestedrevne, og der kom sorteremaskiner.

Ca 1928 kommer Coloradobillen til Europa.

I 1920 foretog russiske forskere indsamling af vilde kartofler i Mexico og Sydamerika, for at skaffe nye gener fra oprindelige arter og primitive sorter. Man ville bruge generne til at forædle indenfor sygdomsresistens, modstandsdygtighed overfor kulde, varme og tørke samt særlige kvaliteter af stivelse.

I 1934 lavede en dansk forsker, Mikkel Hindhede, et forsøg hvor en ung mand, Frederik Madsen, skulle leve et helt år kun af margarine og kartofler. Det gik efter sigende helt fint!

I 1949 kommer Coloradobillen til Danmark.

Omkring 1950 begynder danskernes forbrug af kartofler at falde. Det hårde fysiske arbejde, der kræver meget energi til kroppen, erstattes langt hen ad vejen af maskiner. Man har råd til mere kød, og begynder også så småt at bruge ris og pasta. Man spiser dog stadig i gennemsnit ca 120 kg om året pr mand!

I 1990 spiser gennemsnitsdanskeren 57 kg kartofler om året.

I 1996 stiftes Danmarks Kartoffel Råd

I 1999 vedtages det (uofficielt) at udnævne Valdemarsdag, d. 16. juni, til Danmarks nationale Kartoffeldag. Det er nemlig lige omkring denne dato, at de nye danske kartofler er klar.

I 2003 kommer Kartoflens Hjemmeside.

I 2010 spiser gennemsnitsdanskeren 200 kg kartofler om året…..!

Kartoflen i Merriam-Websters Collegiate dictionary, årstal for optagelse af ordet:

ord

årstal

potato

1565

hot potato

1846

potato chips

1878

potato blight

1879

colorado potato beetle

1868

french fry

1918

couch potato

1982