Afhandling

om

Kartoflers Avl og Brug

indsendt til

Det kongelige danske

Landhuusholdings-Selskab

af

Forfatteren

Hr. Jacob Kofoed Trojel,

residerende Kapellan for Vissenberg i Fyhn, og nu paa

Selskabets Bekostning

trykt og uddeelt til Landmandens Nytte.

Kjøbenhavn 1772,

trykt hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171

 

Selskabets Forerindring

Forfatterens Indledning

I. Om Kartoflers Avl

Navnet
Denne Plantes og dens adskillige Sorters Beskrivelse
Jorden dertil
Dens Tilberedelse
Plantnings-Maaden
Tiden til Plantningen
Videre Behandling og Omgang hermed
Indhøstnings-Tiden
Maaden
Vinter Gjemme
Omgang med Sæde-Kartoflerne i Foraaret
Om Plantning af Frøe
Beregning over Indtægt og Udgift ved Kartoffel-Avl
Sammenligning med Korn-Avl

II: Om Kartoflers Brug

Til spise
Til Brød
Til Brændeviin
Til Stivelse
Til Sviin
Til Køer og Faar
Til Fjer-Kreaturer
Til Heste
Beregning over Fordeelen ved Kartoflers Brug
Ved Brødbagning
Ved Brændeviin
Ved Stivelse
Ved at feede dermed
Figur 1 og 2

For

Kongen

og

Fædernelandet.

 

Selskabets Forerindring.

Det vil være ufornødent at anføre Selskabets Hensigt med Bekjentgjørelsen af denne Afhandling om Patete-Avlen, som Hans Velærværdighed Hr. Pastor Jacob Kofoed Trojel, dets værdige corresponderende Medlem, har indsendt til det. Afhandlingens indhold og Selskabets egne udsatte Premier for Patete- eller Kartuffel-Avlen vidner begge derom.

Selskabet har allerede erfaret baade fra Dannemark og Norge, som og fra Island, at denne Avl begynder alt meere og meere at udbrede sig. At saadant fremdeeles maae lykkes er ej allene dets Ønske, men det bliver og dets Forsæt fremdeles ved Premier at opmuntre saa gode Begyndelser.

Imidlertid lader det til Landmandens fornødne Underretning uddeele dette paa Erfarenhed og Eftertanke grundede Skrift, hvoraf den retteste og 

fordeelagtigste Maade, at dyrke Kartufler paa i disse nordiske Lande i Korthed kand læres.

Hvad Erfaringer, som ved Kartuffel-Avlens videre Tiltagelse maatte indløbe Efterretning om, agter Selskabet at legge Mærke til, og lade dem føje til et andet Oplag af Afhandlingen, naar det bliver fornødent, ifald samme Efterretninger maatte synes at være af nogen betydelig Vigtighed, i sær om de nærmere maatte underrette om Kartuflernes adskillige Brug til større Fordeel end hidtil haver været bekjent.

Selskabet recommenderer i øvrigt sin Hensigt med denne Afhandling, som med sine øvrige Bestræbelser til sine Medborgeres patriotiske Tænkemaade og Nidkjerhed, som det dagligen erfarer alt meere og meere at vore og blive almindelig overalt i Hans Majestæts Riger og Lande.

Forfatterens Indledning.

Den fremmede Frugt Kartofler, som egentlig hører hjemme i Peru, og er derfra bragt til Europa, hvor den er bleven bekjent og udbreedet i de fleeste lande, fortjener vist nok, formedelst dens Frugtbarhed og mangfoldige Nytte, Landmandens Opmærksomhed.

Den er for een Del Aar siden bleven temmeligen bekjent i de danske Stater, som man mest maae tilskrive den i mange andre Henseender af Fædernelandet vel fortjente og patriotisksindede Hr. Provst Lüders i Glücksborg. Opmuntret af hans Exempel, og understøttet ved hans Forskud af Sæde-Kartofler haver jeg for nogle Aar siden sat denne Art paa Prøve, og derefter dreven den temmelig stærkt. Mit Exempel haver givet Anledning

 

til at den paa nogle Egne her i Fyen er kommet meget i Brug og til stor Nytte. Men da den langt fra ej er saa almindelig, som den fortjener at være; saa har jeg allerede i Aaret 1766 i Trykken udgivet en liden Afhandling derom, hvoraf de faa Exemplarer, som jeg lod trykke, snart blev uddeelte. Og da det vilde være mig for besværligt, at bekoste een ret betydelig Uddeeling, hvoraf een sig udbreedende Nytte kunde ventes; saa haver det meget fornøjet mig, at det kongelige Landhuusholdnings-Sælskab haver lovet, at gjøre ald muelig Brug af min tilbudne Afhandling herom, naar den maatte finde Sælskabets Biefald.

Jeg vil da i nærværende Afhandling tydeligen og udførligen vise, baade hvorledes Kartofler avles, og hvortil de bruges,

 

I.

Om

Kartoflers Avl.

 

Navnet.

Her kalder jeg denne Frugt Kartofler. Den gives ellers almindeligen Navn af Patæter, hvilket dog egentligen tilkommer en amerikansk Plante, og heder COUVOLVULUS BATATAS eller bermudiske Patæter. Man kunde kalde den Jord-Æbler, som var et meget beqvemt Navn i vort Sprog. Saaledes kaldes de og paa visse Steder i 

 

 

Tydskland, men af andre betegnes derved de iblant os nogenlunde bekjendte skjønt ej meget nyttige Jord-Artiskokker, Helianthus tuberofus L.Efter nogle Tydskes, samt Svenskes Exempel kunde den kaldes Jord-Pærer. Dog finder jeg ingen Grund dertil, da dette Navn egentligen ej kand passe sig uden paa en vis Sort deraf, som falder langagtig. Jeg vil her blive ved det Naun Kartofler.

Denne Plantes og dens adskillige Sorters Beskrivelse.

Kartofler er den Plante, som af Urte-Kjendere kaldes Solanum tuberosum, og af nogle med Tillæg efculentum. Den skyder mange Stengler, bærer Blomster og Bær med meget Frø udi, og formeerer sig stærkt ved Roden. Der ere mangfoldige Forandringer af denne Frugt. Jeg vil beskrive saa mange deraf, som jeg kjender og har forsøgt.

Runde røde, bærer bleege fiole-trøde Blomster. Lange røde, bærer hvide Blomster. Runde guule eller hollandske, bærer hvide Blomster. Flade guule eller engelske, bærer fioletrøde Blomster. Smaae guule, som meenes at skulde være irlandske*), eller saa kaldte Kastanie-Patæter, bærer blaae Blomster.

*)Intet Land har flere Forandringer paa Kartofler eller Patæter, end Irland; og haves disse smaae guule rigtig nok i Irland, dog og tillige i Engeland, som i Lancashire dyrker aarligen nye Patæter fra Irland, og derved forbedrer endogsaa de beste irlandske.

 

Den sidste Sort er den fasteste og bedste i Smag, og fortjener frem for alle de andre, at bruges til Spise for Mennesker.

Den bærer meget rigeligen, men da Frugten falder liden, og er vanskeligere at optage af Jorden formedelst dens sammenhængende Rødder; vil jeg ej raade til alt for stort Anlæg deraf, undtagen hvor den i Mængde kand afsættes til Spise.

De øvrige Sorter, som alle falder større, og meere meelrige, og altsaa tjenligere til adskillig Brug i Huusholdningen, samt beqvemmere at indsamle, bør altsaa meest drives. Efter nogle Aars Erfarenhed har jeg befundet de runde guule, eller hollandske, fordeelagtigere end nogen af de røde Sorter. Men da jeg har lært at kjende, og forsøgt den engelske Sort, giver jeg den Fortrinnet for de andre, i Henseende til dens Frugtbarhed, hastigere Vext og tidligere Moedenhed. Ligesom den og til alle slags Brug falder meget god.

Jorden dertil.

Kartofler kan vel komme fort i alle slags Jord, som ej er alt for stiv og tung, eller siid og fugtig, dog har den lette og løse Jord, saasom Sand og Muld, Fortrinnet hertil. Og har jeg endog seet den med Fordeel plantet på høje og tørre Sandbanker.

Dens Tilberedelse.

Jo løsere og skjørere Jorden dertil i Forvejen giøres, desto overflødigere*) Frugt kand man vente. Den bør pløjes een eller to Gange i Efteraaret og to**) Gange i Foraaret. Hver Gang førend den

 

 pløjes paa nye, er det tjenligt, at harve den noget tilforn, men aldrig uden naar den er tør.

*) Dyb Pløjning, som giver Plads for Regnen, befordrer og Vextens Overflødighed.

**) Ved første Pløjning i Foraaret nedpløjer man i Engeland, vel forfuldned god Giødning til Befordring af Vexten. ***)Faa store Kartofler giver i tilstrækkelig Rum meere Rødder igjen, end fleere smaae i et mindre Rum, og disses Rødder, som de mindste, samles vanskeligst, og bliver tit besværlige for en følgende Sæd.

Plantnings-Maaden.

Maaden at plante Kartofler er denne: Naar Jorden sidste Gang er pløjet, drager man tværs over Ageren een Snoer, hvorpaa i Forvejen er sadt et Mærke- ved hver Alens Længde. Ved hvert Mærke gjøres med en Spade et Hul omtrent 4 til 5 Tommer dybt, i hvilket man legger een stor ***), eller maadelig, men to eller flere smaae Kartofler, som derpaa tildækkes med Jorden af det næste Hul.

Arbejdet gaar bedst fra Haanden, naar een gaar foran med Spaden og gjør Hullerne, og en anden bærer Kartoflerne i et Forklæde, og kaster dem i. Naar een Rad er færdig, flyttes Snoren en Alen bedre frem paa Ageren, saa at der baade i Længde og Breede bliver en Alen mellem hver Hul. Saaledes fortfares indtil den heele Ager er beplantet. Man kunde vel legge dem i Furen lige efter *) Ploven, og alleeneste iagttage, at man gik hveranden Fure forbi. Men da de derved 

 

lettere kand beskadiges, og ej bliver plantede saa ordentligen, hvilket dog siden kommer til Nytte ved den øvrige Behandling dermed; raader jeg hellere til den først beskrevne Maade, der ej er saa vidtløftig, som man forestiller sig, saa længe man ej har forsøgt det. Den beplantede Ager bliver liggende uharvet, indtil man mærker, at Frugten vil drive, da lader man Ageren i tørt og mildt Vejr vel overharve, at Jorden løsnes og Ukrudet falder bort. Harver man strax efter Plantningen, bliver Jorden ved paakommende Regnvejr meere jevn og tæt, saa man siden ej kand udrette saa meget med Harven.

*) Ved den anden Forårs- Pløjning gjøres Furerne, paa sine steder i Engeland, tre Fod fra hinanden, og syv til otte Tommer dyb, i hvilke Furer Rødderne legges halvanden Fod fra hinanden, og skjules derpaa med Jord.

Tiden til Plantningen.

Plantningen kand foretages ved Udgangen af April- eller Begyndelsen af May- Maaned, ligesom Vejrliget falder mildt og tørt eller koldt og fugtigt til, men aldrig maae de legges i Regnvejr. Overalt er der ingen Fordeel ved at plante dem, førend der mærkes nogen kjendelig *) Varme i Luften; thi ellers ligger Frugten des længere i Jorden, hvorved gives Anledning til, at Græs og Ukrud tager desmeere Overhaand.

 

 

 

 

*) Frost er en farlig Fiende af denne Rod. Saasnart Frosten ej kan frygtes for, skynder man sig i Engeland med Plantningen i sær i tørt Land.

 

Videre Behandling og Omgang hermed (fig.1.)

Naar Planten har skudt sig frem, at den nogenlunde overalt kan kjendes, løsner man Jorden derimellem med en breed Hakke efter hosfølgende Tegning. Derved forsvinder Ukrudet, og Planten faaer meere Fremgang. Siden naar den er noget meere opvoxen, ophæver man Jorden omkring hver Plante, ligesom brugeligt er med Hvidkaal. Arbejdet dermed er ej for vidtløftigt, og betaler sig rigeligen baade ved at gjøre Kartoflerne desto frugtbarere, saa og Jorden desto reenere og beqvemmere til anden Sæd. Det er og det eeneste Arbejde man siden haver dermed indtil Indhøstningen; medmindre der skulde indfalde vedholdende meget tørt eller og regnagtigt Vejr. I saa Fald er det tjenligt, at omhakke og omhobe Jorden paa nye, dog med Forsigtighed, at man ej skader Frugten, som begynder at sættes ved Roden, saasnart Planten blomstrer.

 

Om een Plov til Hygning.

Ellers kan ogsaa dette Arbejde meget hastigere og med mindre Bekostning bestrides ved en Plov, som Bonde- Karlen Oluf Jørgensen i Kaarsebjerg her i Fyen, uden nogen Anviisning eller Model, har opfunden, og findes herved aftegnet. (fig. 2.) Foruden det, at denne Plov er indrettet til een Hest, er den fornemmelig derudi forskjellig fra andre, at den er forsynet med tvende Muld-Bretter, og at Plov-Skjæret er eens dannet til begge Sider. Efter Tegningen kan enhver let lade sig forfærdige sig saadan en Plov. Og er alleeneste at iagttage, at begge Muld-Bretter ej maae staae videre fra hinanden bag til, end Rummet imellem Kartoflerne tillader. Hesten leeder man midt imellem tvende Rader, saa kaster Ploven Jorden op til begge Sider, og derved opmulder Kartoflerne. Det er unægteligt, at ved 

 

 

denne Plov spares meget Arbejde, og at den altsaa med stor Fordeel kan bruges. Dette maae jeg derved erindre, at man ej opsætter alt Arbejdet med at rense og løsne Jorden imellem Kartoflerne, intil de ere komne saa vidt, at de med Ploven kan opmuldes. Thi da vilde baade Ukrudet tage desmeere Overhaand, saaog Planten savne den Fordeel, som den haver af Jordens Løsning og Omarbejdning. Jeg raader derfore, at man strax efter at Planterne har fremskudt, enten løsner Jorden med Hakken, som forhen er meldet, eller og tager Muld- Bretterne af Ploven, og pløjer med Plov-Jernene alleene, for at løsne Jorden og forstyrre Ukrudet, indtil Planterne naaer den Vext, at de kan opmuldes, da man bruger Planten saaledes, som før er sagt.

Indhøstnings- Tiden.

Ved Udgangen af September- eller Begyndelsen af Oktober- Maaned begynder Blade og Bær at blive guule. Da er det tid at optage Frugten, førend stærk Nattefrost paakommer. De smaae irlandske eller Kastanie- Kartofler maae undtages herfra, da de ikke naaer deres Fuldkommenhed, førend hen i Oktober-Maaned, og imodstaaer længere Kulden, formedelst deres tykke og tætte Vext.

 

Maaden.

Frugten behøves ej at opgraves, men kan langt lettere indsamles, naar den ej er plantet i alt for stiv og fast Jord. Man tager fat om Stenglerne, og drager til sig, saa følger de fleeste Kartofler med, som man da ryster fra Roden og opsamler. Siden randsager man Hullet, enten med Hakken eller og en Træe- Greb, for at finde hvad som maatte blive tilbage.

 

Vinter Gjemme.

Saa meget af denne Frugt, som man vil bruge inden Vinteren, kan legges paa Loftet eller andet Sted i Huset. Men hvad man vil gjemme Vinteren over, kan sikkerst forvares ved at nedgraves i Jorden. Til et lidet Forraad behøves alleeneste, at der i højliggende og tør Jord graves en Grav en Alen dyb, hvorudi Kartoflerne kan legges næsten til Bredden af Graven. Graven tildækkes med en Hob af Jord, som neden ved maae være bredere end Graven, for at holde Vandet fra at nedflyde ved Kanterne af Graven, og gaaer siden skak opad som et Tag. Hoben kan desuden tildækkes med Halm eller deslige, for at holde Kulden ude. Ellers kan de og forvares, naar man legger dem i en Tønde *), bedækker Tønden vel baade ved Siderne og oven paa med en Hob af Avner. I Halm kan de ej gjemmes, da den giver formegen Aabning og Gjennemfart for Kulden.

 

 

Men til at gjemme et større Forraad, er det tjenligst, at indrette en Bygning, som bestaaer af en stor og rummelig Grav, og hvor alleene Taget er over Jorden. Væggene eller Siderne i Graven beklædes enten med Steen eller opvundene Riis, som hindrer Jorden fra at indfalde. Derudi kand Kartoflerne legges indtil 2 Alen højt paa hinanden, eller meere. Rummet imellem Kartoflerne og Taget tilstoppes med Halm, og Indgangen forvares paa det bedste.

 

 

*) For mange tilsammen, i Hob, eller paa anden Maade, gjemt, kan volde Hede og Gjering, holdes de ej meget tørre, hvorfor tør Sand eller tør Jord er fornøden for dem, i sær i Begyndelsen, og om de ere optagne af en fugtig Ager.

Omgang med Sæde- Kartoflerne i Foraaret.

Til at plante igjen bruges helst de største Kartofler, eftersom de almindeligen giver meest af sig. Naar den stærkeste Frost er forbi hen i Martii- Måned, optages de af Graven, legges paa Loftet paa Halm, og tildækkes derhos med samme, at de desbedre kan grødes til Sæde- Tiden. Dog at man ej lader dem drive for meget før Plantningen, og i saa Fald enten borttager den øversteHalm, eller og udplanter dem des tiligere, at Spirerne, naar de bliver for lange ej skal beskadiges eller afbrydes.

 

Om Plantning af Frøe.

Frøet som Kartoflerne bærer, bliver de fleeste Aar fuldkommen moedent hos os. Man kan og trække Planter deraf, og omplante samme, da de sætter Frugt med Roden ligesom ellers. Men da Kartoflerne deraf bliver i det første Aar meget smaae, og Umagen med Planterne vilde blive større end med Frugten selv; saa behøves ej at insamle Frøe, uden for i Nødsfald at kunne optrække Kartofler deraf.

 

Beregning over Indtægt og Udgift ved Kartoffel- Avl.

Der ere adskillige af de Tanker, at Kartoffel- Avling er alt for møjsommelig og bekostelig. Jeg vil derfor anføre een paa Erfarenhed grundet nøjagtig Ballanse- Regning over Indtægt og Udgift derved.

Til at beplante en Ager, som imodtager en Tønde Korn Udsæd behøves 4 til 5 Tønder Kartofler, som efter Prisen derpaa i Sædetiden, der formedelst Umagen at gjemme dem Vinteren over, er noget højere end ellers, og har hidtil været 8 Mark Tønden, udgiør for 5 Tønder den Summa  6 Rd, 4Mk.

For at pløje og harve Jorden dertil 4 Gange, hver Gang 4 Mrk 2 " 4 " Til Plantningen udfordres 16 Personers Arbeide i en Dag.

Samme kan være: 8 Qvindfolk, deres Kost og Dagleje, hver 12 Sk. 1 " 8 Børn paa 10 til 12 Aar, Kost og Dagleje hver 8 Sk. 4 "

 

 

 


Til at hakke og hygge: 24 Karles Arbejde i een Dag 4 " Forrettes dette Arbejde med den forhen beskrevne Plov, kan det bestrides i 2 Dage ved en Karl, en Dreng og en Hest og altså beløbe sig til en Rigs- Daler.

Til Indhøstning bruges omtrent 48 Mennesker, deraf 8 Karle 1 " 2 " 20 Qvindfolk 2 " 3 " 20 Børn 1 " 4 " _______________ Tilsammen Udgift 20 Rd 3 Mk . Eller naar ploven bruges, ikkun 17 Rd. 3Mk.

Paa førommeldte Jord kan avles 80 eller 100 eller 120, ja vel fleere Tønder Kartofler. Jeg vil antage det mindste tal, og i stæden for at en Tønde Kartofler hidtil haver kostet 5 til 6 Mark, ja vel meere, saa vil jeg kuns beregne Tønden til 4 Mark, som den kunde og burde sælges for, naar Frugten var meere almindelig; saa bliver Indtægten af forbemeldte Jord 53 Rdl. 2 Mk. Og altsaa Omkostningerne fradragne, reen Gevinst Nogle og Tredive Rigsdaler af een Tønde Land.

 

Sammenligning med Korn- Avl.

Vil man ligne Korn- Avl herimod, ses en kjendelig Forskjel. Af let og løs Jord, som Kartofler kan faae god Fremgang udi, maae man ansee det som en sær Lykke, at avle 5 eller 6 Fold. Jeg vil regne Rugen, som det kostbareste Korn, og anføre den efter nu værende høje Priis. Saa blev Indtægten for 6 Tønder Rug af forbemeldte Ager 24 Rdlr., hvilket endskjønt ingen Omkostning herpaa er fradraget, er omtrent en tredie Deel mindre, end Indtægten af Kartofler. Og dog er Rugen her beregnet for højt, thi efter sidstafvigte Aars Grøde var det godt at erholde 3die Korn af Rugen. Langt mindre kand de andre Korn- Sorter opnaae Kartoflers Indtægt. Desuden kan Kartofler med Fordeel plantes i den Jord, som alt har baaret Rug, og ej er tjenlig uden til Havre- Sæd, ere ej heller Misvext saae meget underkastede, som Kornet.

Det er en betydelig Indvending, at man mister Foeringen af den Ager, som anvendes til Kartofler. Jeg veed vel, at man paa adskillige Stæder i Tydskland bruger Urterne eller Stenglerne af denne Frugt til Foder for Kreaturet. Men da 

 

man har grundig Aarsag til at troe, at det er skadeligt for Frugten at afskjære Stenglerne, allerhelst om det skeede førend de haver afblomstret, og Foeringen deraf ikkuns vilde være maadelig; Saa vil jeg ej føre mig dette til Nytte imod denne Indvending. Stenglerne giver dog nogen Gjødning, naar de henlegges paa et Sted, at forraadne og kommer altsaa derved til Nytte. Dernæst, hvad som afgaaer i Foeringen, erstattes rigeligen ved den overflødigere Frugt, og dens fordeelagtige Brug til Føde for Kreaturet paa andre Maader, som siden skal meldes. Og endeligen maae hertil føjes den Fordeel, som Jorden haver af denne Frugt. Jeg veed tilforladelige Exempler, at en Ager, som efter sin Jord- Alv og Aarets Beskaffenhed neppe havde givet det 4de eller 5te Korn, har derimod uden Gjødning baaret 11 til 12 Fold, blot derved, at den Aaret *) tilforn havde været beplantet med Kartofler.

*) I Engeland saaer man gjerne Hvede næste Aar efter Patæter, og faaer sædvanligst en rig Høst.

Jeg har nu beskreven denne Frugtes Avl. Nu følger:

II:

Om

Kartoflers Brug.

Der ere mange Maader hvorpaa denne Frugt kand føres til Nytte i Huusholdningen.

Til Spise.

De smaae irlandske eller Kastanie- Kartofler ere, som før meldt, de bedste i Smag, og tjenligste til Spise, hvortil de paa adskillige Maader tillaves. Almuen kunde spare meget af andre Føde- Vahre, ved at spise denne Frugt, som er en god og drøj, samt sund og velsmagende Føde. Men da just de behjelper sig med den allersimpleste Tillavelse, som de meget vel veed selv at opfinde og forandre; saa vil jeg her ej befatte mig med, at skrive Kaage - Bogs- Regler for Folk af en meere lækker Smag. Derimod vil jeg des udførligere vise, hvorledes baade denne og i sær de øvrige Sorter ellers kand bruges.

Til Brød.

Til Brød er denne Frugt, og i sær den engelske Sort, saa nyttig, at den der udi fortjener Fortrinnet for alle Slags Korn, som i Mangel paa Rug anvendes dertil. 

 

 

Enhver som vil sætte forudfattede Meninger tilside, maae tilstaae, at Brød som er baget af Kartofler og Rug- Meel bliver ved ret Behandling ligesaa godt og velsmagende, ja efter manges tilstaaelse bedre end det reeneste og bedste Rug- Brød.

Omgangen hermed er denne: Kartoflerne toes gandske reene. Derpaa kaager man dem møre, helder Vandet af, og strax imens de er varme, gnier eller tværer man dem ud, jo finere jo bedre, at ingen Stykker bliver tilbage. Til halvanden eller og til 2 Skiepper Kartofler tages en Skjeppe Rug- Meel Den fjerde Part af Meel æltes derudi om Aftenen, uden noget videre Vand, en den Vædske Kartoflerne haver, og Dejen tilsættes med lidet mindre Suurdej end ellers og gandske lidet Gjær. Om Morgenen æltes det øvrige deerudi, og siden behandles Brødet - som sædvanligt.

Til Brændeviin.

Der kan og med Fordeel brændes Brændeviin af denne Frugt med Tilsætning af Malt. Forholdet mellem begge Deele er dette: Af saa meget Korn, som man ellers vilde mæske, tager man de 3 fjerde Parter. I Stæden for det øvrige tages 2 Skjepper Kartofler for hver Skjeppe Malt. For Exempel: 6 Skjepper Malt og 4 Skjepper Kartofler udgjør til Mæskning det samme som een Tønde Malt eller Korn. Kartoflerne giver halv saa meget Brændeviin, som Malt. Behandlingen er denne: Først mæskes Maltet alleene som sædvanligt, og kaldes tør Mæskning. 

 

 

Derpaa kaages Kartoflerne i det Vand, som skal bruges til Opmæskning, kommes i Mæsken tillige med Vandet, og røres om, at de kan gaae i Stykker. Siden er Omgangen dermed som sædvanligt, og maae alleene iagttages ved Brændingen, at naar Mæsken er kommen i Kjedelen, røres der nogle Gange om, indtil Kjedelen er færdig at komme i Gang, paa det at Kartoflerne ej skal falde paa Bunden formedelst deres Tyngde. Brændeviinen heraf haver i sin Smag et slags Fortrin for det blotte Korn- Brændeviin.

Til Stivelse.

Af Kartofler kan og tilberedes ligesaa god, om ej bedre Stivelse end af den bedste Hvede. Omgangen dermed er hverken kunstig eller vidtløftig, og kan Arbejdslønnen omtrænt beregnes til en Mrk. paa hver Lispund Stivelse.

Kartoflerne toes reene, og rives paa et stort Rivejern over en Bøtte eller Ballie gandske fiine. Man helder Vand paa det afrevne, rører det om, og lader det staae et par Timers Tid. Derpaa kommer man det i en Haar-Sie, helder Vand derpaa, og rører bestandigen derudi. Saa gaaer Stivelsen eller det fine Meel igjennem med Vandet, og det grove bliver tilbage, som man da bruger til Sviin iblant anden Føde. Ellers kan og det afrevne trykkes, trædes eller perses igjennem en Pose, som ej er alt for tæt.

Den afsiede Stivelse rører man om i Vandet, som den er afsiet med, og lader den staae en halv Dags Tid, eller og kun indtil Stivelsen har sadt sig, og ligger paa Bunden. Saa helder man Vandet af, kommer friskt Vand derpaa, rører Stivelsen op, og lader det atter staae indtil den har sadt sig paa Bunden. Saaledes fortfarer man nogle Gange, indtil Vandet staaer gandske klart over Stivelsen, at det ikke farves deraf, og Stivelsen er reen og hviid. Saa helder 

 

 

man Vandet af, lader Stivelsen staae en halv Dags Tid, støder den op af Bøtten med en Kniv eller andet Jern, og legger den paa Klæder at tørres, enten ved Luft- Træk, eller i et varmt Værelse, og omsider paa en Kakkelovn. Man kan og lade Stivelsen tørres sagte en Dags Tid over, og siden legge den i Bagerovnen Dagen efter at Brødet er taget deraf. Altid maae iagttages, at den først og i Begyndelsen faaer langsom Tørrelse, siden taaler den mere. Til en større Mængde kunde bruges Rammer bespændte med Lærret, under hvilke kunde gjøres sagte Varme af Gløder. Naar Stivelsen er fuldkommen tør, kommer man den i et Sold, saa bliver den faste og heele Stivelse tilbage i Soldet, det smaae og meelede gaaer igjennem. Dette gjøres da gandske fiint med en Rulle, og sigtes igjennem et Floer, saa bekommer man deraf Pudder eller fiint Meel. Dette er vel ikke meget godt til Haar- Pudder, da det falder noget tungt, og vil ej vel hæfte. Dog kan det gjerne bruges dertil. Men desto bedre er dette fiine Meel til adskilligt Bage- Værk, som det giver god Skik og Smag. Af en Tønde Kartofler bekommes 2 Lispund Stivelse, og undertiden nogle Pund meere. De store guule Sorter ere de tjenligste dertil.

Foruden disse anmeldte Poster kan og Kartofler med Fordeel bruges, til at feede og føde adskillige Kreaturer.

 

Til Sviin.

Sviin kan feedes dermed saa godt som med noget Slags Korn. Flesket bliver fast og velsmagende. Er Svinet stort og magert, maae det have et større Forraad, er det lidet og forhen vel ved Hold, da noget mindre. Fire Tønder er tilstrekkelige for et fuldkommen Sviin. Kartoflerne kaages møre, og gives Sviinet med Vandet de ere kogte udi. Har man Spøl at komme iblant, er det des bedre; hvis ikke , lader Sviinene sig nøje med Kartofler og Vand. Der kan undertiden findes Sviin, som i Begyndelsen ej vel vil æde dem, men man tvinge dem kuns dertil med Hunger, saa falder det af sig selv.

Sviin som skal fødes Vinteren over, kan man give Kartflerne raae og ukogte, ja endog de, som af Fugtighed eller Frost ere beskadigede og raadne. De trives derved bedre end af Korn.

Til Køer og Faar.

Kartofler, naar de er kogte møre, kan og bruges til at blande med Avner eller Hakkelse til Blænding for Køer og Faar, som giver rigeligen Melk derefter.

Til Fjer- Kreaturer.

Ligeledes kan man anvende kogte Kartofler til Høns, Gjes og Ænder, der æder dem med Begjerlighed, samt trives og feedes ypperligen deraf.

Til Heste.

Endeligen kan de og bruges til Føde for Heste. Adskillige Heste æder dem gjerne raae og ukogte, helst naar de ikkuns ere smaae, eller og paa een eller anden Maade skaaren i Stykker. Dog er det bedre, at blande dem kogte iblant Hakkelsen, da Hestene bedre fortærer begge Deele med hinanden. Denne sidste Post er vel endnu ikke meget forsøgt, dog har jeg Exempel paa, at det med Fordeel er prøvet. Da man i Engeland kan finde Regning ved at føde Heste, og i sær Arbejds- Bæster med guule Rødder, saa er jeg vis paa, at Kartofler, som ere langt meelrigere, og følgeligen meere nærende, kan med stor Nytte anvendes hertil, allerhelst da de i større Mængde og med mindre Bekostning kan erholdes. Ved den anførte Prøve blev befunden, at de for Heste ere meere nærende end Havre.

Beregning over Fordeelen ved Kartoflers Brug.

Jeg vil endnu tilføje nogle Beregninger over Fordeelen ved Kartoflers Anvendelse paa foran-førte adskillige maader.

Ved Brødbagning.

Erfarenhed lærer at af 2 Tønder Kartofler bekommes ligesaa meget Brød, som af 1 Tønde Meel. Nu koster een Tønde Meel 4 Rdlr. Een Tønde Kartofler haver hidindtil kostet 5 til 6 Mark. Jeg vil antage den højeste Priis, som da for begge Tønder udgjør 2 Rigsdaler, altsaa ikkuns Halvdelen imod Meelet. Følgeligen kunde een Tønde Kartofler derved udbringes til 2 Rigsdaler. Og da 1 Tønde Meel er nok til at blande med 2 Tønder Kartofler,

 


 sparedes 2 Rigsdaler paa hver Tønde Meel, som til Brød- Bagning behøves. Hvilken anseelig Fordeel, helst for Fattige i saa dyre og besværlige Aaringer? Umagen og Bekostningen med at kaage og udrøre Kartofler kan ej overgaae Bekostningen paa Kornets Malning til Meel.

Ved Brændeviin.

To Tønder Kartofler giver saa meget Brændeviin, som een Tønde Malt. Maltets Priis er 16 Mark. Regnes nu Kartoflerne til 5 a 6 Mark Tønden, bliver Gevinsten herpaa 4 til 6 Mark, og en Tønde Kartofler udbringes derved til 8 Mark.

Ved Stivelse.

Af en Tønde Kartofler bekommes 2 Lispund Stivelse, som er af Værdie 2 Rigsdaler. Beregner man nu Kartoflernes Priis 5 til 6 Mark, og legger dertil Arbejdsløn 2 Mark, der er l Mark paa Lispundet, som før er sagt; bliver Gevinsten 4 til 5 Mark paa hver Tønde, som herved, Omkostningerne fradragne, udbringes til 10 Mark.

Vil man anstille en Ligning imellem Fordeelen ved denne Stivelse og den som gjøres af Hveede, bliver Nytten af denne Brug endnu større. Een Tønde af den bedste Hveede giver 64 til 72 Pund Stivelse. Det samme erholdes af 2 Tønder Kartofler. Naar nu Hveedens Værdi er 4 Rdlr., og Kartoflernes ikkuns 2 Rdlr., saa følger deraf, at Fordeelen ved Stivelsen af Kartofler er dobbelt imod den af Hveede. Og hvor nyttigt var det ikke, at saa megen Hveede kunde spares til andet Brug?

 

 

Det var altsaa fordeelagtigt for Staten, at den Stivelse, som her i Landene forbruges, blev tilvirket af Kartofler. Ved en Fabrik af nogen Betydenhed, vil det vel synes for vidtløftigt, at rive Kartoflerne. I det Sted kunde vel indrettes et Mølle- Værk, hvorved de gjordes ligesaa fiine. Men skulde ikke mange smaae og i sig selv ubetydelige Fabriker være tjenligere og nyttigere end nogle faa store? Kunde ikke den fattige Almue, ja endog Qvindfolk og Børn, let i deres egne Huuse og uden bekostelige Redskaber og Anstalter, forarbejde endeel Tønder Kartofler til Stivelse? Hvad Understøttelse vilde det ikke være for dem, at erholde den dermed følgende Fordeel, som vilde være des større, naar de havde et lidet Stykke Jord i Brug, hvorpaa den selv kunde avle Kartofler i temmelig Mængde? Skulde ikke deslige Folk kunde sælge Stivelsen for den allerbilligste Priis, og dog finde Underholdning derved?

Ved at feede dermed.

Fordeelen ved at feede Sviin med denne Frugt er ogsaa kjendelig. Fire Tønder Havre er ikke meere end tilstrækkeligt til at feede et magert Sviin. En Tønde Havre koster 7 til 8, ja vel 9 Mark. Følgeligen blev Omkostningen paa et Sviin omtrent 5 Rdlr. Vil man bruge Ærter, som det fasteste og drøjeste Korn dertil, hvoraf da i det mindste behøves 2 Tønder, saa bliver Summen efter dette Aars Priiser

 

 den samme. Fire Tønder Kartofler, som udfordres til at feede et Sviin, kand bekommes for 20 eller 24 Mark. Altsaa spares der ved 6 eller 8 eller 10 Mark paa hvert Sviin, og en Tønde Kartofler udbringes til 7 eller 8 Mark.

Den samme Fordeel erholdes ved at bruge Kartofler til de øvrige Kreaturer, som forhen er viist.

Vilde man indvende, at disse Beregninger ere grundede paa de nuværende høje Korn- Priser, og at de af mig anførte Fordeele derved blev saa meget højere udbragte. Saa tilstaas just derved Kartofernes store Nytte og Fordeel, hvilke som en Frugt der bærer rigeligen, og er ej den Misvext undergivet som Kornet, kand i vanskelige Aaringer komme Landmagten til gode, og i mange Maader erstatte Kornets Mangel. Dernæst maae man mærke, at da jeg har beregnet Kartoflerne til den højeste Priis, og dyrere end de kunde være, naar de blev meere almindelige; saa kand mine anførte Regninger endnu holde Stik ved maadelige Korn-Priser. Og endeligen i hvor stort Forraad der end maatte være 

paa Korn, vilde dog Kartofler, som en Frugt der falder meget overflødig, give Anledning til, at meget Korn kunde spares, enten til at udføres af Landet, eller henlægges til besværlige Aaringer. Tydskland vilde i de sidste Krige have haft stor Mangel paa Levnets- Midler, saavel for Krigshærerne som Landets Indbyggere, hvis ej Kartoflerne havde raadet Bod derpaa.

Af foranførte Beregninger, som alle ere grundede paa Erfarenhed, og som enhver ved eget Forsøg skal befinde rigtigt; sees tydeligen, hvor nyttig og fordeelagtig denne Frugt er, og hvor højligen det var at ønske, at den overalt blev bekjent og bragt i Drift for Landmanden.

Jeg opnaaer fuldkommeligen mit Øjemeed, om nærværende Afhandling kand ved Selskabets Foranstaltning udrette noget dertil.