Mit kartoffelliv.

Fra knold – til kartoffelplante – til knold.

Jeg bliver lagt i jorden, når den er varm og god.

Mine spirer begynder at gro. Der er meget mad til spirerne i en læggeknold; derfor går det meget hurtigere, end hvis spirerne kom fra et frø.

Af spirerne kommer der stængler med blade.

Mine stængler vokser sig hurtigt store og stærke.

Jeg kan lave op til 8 stængler fra en stor læggeknold, men kun et par stykker fra en lille.

Jeg begynder at danne rødder og udløbere under jorden.

Gennem rødderne optager jeg vand og gødning.

Nu begynder jeg at strække mig i vejret, op mod solen.

Mine blade fanger solens lys og laver det om til sukker.

Ud fra sukkeret laver jeg organisk stof; stof skabt af liv.

Jeg sender sukker ned i mine underjordiske udløbere gennem rør i mine stængler.

Udløberne begynder at blive tykkere ude i spidsen – de første små bitte knolde er ved at blive til. Som regel er jeg nået så langt omkring 1. juni.

Jeg kan få op til 40 knolde! Og hver af mine knolde kan blive til planter, der er præcis ligesom jeg. 

Jeg kan vokse mig halvanden meter høj, og snart dækker jeg hele marken med grønne blade og stængler. Omkring 1. juli kan jeg faktisk dække den helt op til 6 gange! 

Jeg drikker en masse vand for at vokse, mere end 4 liter om dagen for hver kvadratmeter i marken.

Jeg suger vandet op gennem mine rødder, og det løber i tynde rør i mine stængler helt ud til det yderste blad.

Vandet fordamper ud igennem mine blade, så der hele tiden trækkes nyt vand op.

På den måde får jeg flyttet gødning fra rødderne og op i toppen.

Hvis jeg ikke får vand på de rigtige tidspunkter, kan jeg komme til at se meget mærkelig ud!

Enten får jeg en masse buler, eller også kan jeg revne - det er altså ikke sjovt!

Jeg får smukke blomster. De kan være hvide, grønlige, rosa, lilla, violette eller blå.

Når blomsterne falder, vokser mine bær. Først er de grønne, senere bliver de sorte. 

Hvis man skærer dem over, ligner de en tomat, men man kalder dem for "kartoffel-æbler".

Frøene kan spire, når de kommer ned på jorden.

Så kommer der en lille tynd kartoffelplante, der måske kan få 4 bitte små knolde.

Det spændende er, at disse knolde vil blive til planter, der måske slet ikke ligner mig.

Mine knolde begynder at modnes.

I starten er skindet på dem helt tyndt og sart og bliver let skrabet af.

Senere bliver det tykkere og sidder bedre fast.

Skindet på knoldene kan være hvidt, gult, rødt, blåt eller broget.

Og inde i knolden kan jeg være hvid, gul eller blå.

Min stængel begynder så småt at visne – nu kan knoldene klare sig selv.

Nu kommer der nogen og tager mine nye knolde op af jorden.

Jeg håber, at de passer godt på, at knoldene ikke kommer til skade og bliver grimme og kedelige at se på.

Og jeg håber, at de synes, at knoldene smager godt!