Min knold

 

Udvendig

Navleende
Her sidder jeg fast på udløberen, lige som med en navlestreng. Når jeg er moden, falder jeg let af.

Korkporer
Her er der små huller, så der kan trænge ilt ind gennem skallen. Ellers bliver jeg kvalt.

Spireøje
Jeg har mange spireøjne, men når der først er dannet nogle enkelte spirer, sover de andre videre. Ellers bliver der for mange spirer til at slås om næringen fra knolden.

Topende
Ja, det er jo sådan set bare den anden ende!

Indvendig

Navlen
Her kommer der næring fra stænglerne ind i mit ledningsvæv.

Spireøje
Øjnene får næring fra knolden.

Korkhud
som man også kalder skallen. Korklaget er 5-15 cellelag tykt. Jo ældre jeg er, jo tykkere er korklaget.

Oplagringsvæv
Mit lager, hvor jeg gemmer stivelseskorn i oplagsceller.

Sivæv
her transporteres der sukker og andet organisk stof.

Vedvæv
her transporteres der vand og salte.

Marv
Fra marven transporteres der næring fra oplagringsvævet ud til mine spirer.

Min knold skal være 1-3 måneder gammel, før den kan spire.

Faktisk er min knold en underjordisk stængel. Det er også derfor, at den kan blive grøn. Det kan en rod ikke.

Hvis der kommer tørke, mens jeg vokser, kan mine nye knolde komme til at se mærkelige ud. Det skyldes, at de så lægger sig til at hvile, mens de venter på regn. Når regnen så kommer, har de måske glemt, at de bare selv skal vokse videre. Så begynder de selv at lave små knolde, og det kan se helt tosset ud.

Der kan også ske det, at de revner, fordi de vokser vildt hurtigt for at indhente den tid, hvor de har sovet.