DEN GIFTIGE KARTOFFEL                 solanin og chaconin.

 

 

Kartoflen tilhører Natskyggefamilien; Solanaceae, hedder den på latin. Og som andre natskygger indeholder kartoflen nogle GIFTSTOFFER.

Alt er giftigt!!

Nu er det sådan med giftstoffer, at man faktisk kan sige, at alle stoffer er giftstoffer, hvis man får for meget at dem. Noget så uskyldigt som bordsalt er også giftigt , og kroppen vil reagere med opkastninger, hvis man drikker et glas vand, hvori der er opløst en teskefuld salt. Vi ved også, at medicin og vitaminer i rigtige doser er godt – medicin og vitaminer i for store doser er giftigt

Derfor behøver vi heller ikke at blive grønne i hovedet af skræk for at spise giftige kartofler

Det er slet ikke ualmindeligt, at planter indeholder giftstoffer. De fleste ved, at man ikke skal gumle en buket liljekonvaller i sig eller begynde at spise af guldregnen, med mindre man gerne vil være rigtig syg.

Hvorfor mon nogle planter indeholder giftstoffer?

Svaret er sandsynligvis, at giftstofferne er et forsvar mod sygdomme, skadedyr eller måske mod andre planter.

Faktisk er nogle at de skadedyrsmidler, man bruger i landbruget i dag, udviklet som efterligninger af naturlige plantegifte. Det gælder for eksempel pyrethroiderne, der er efterligninger af stoffet Pyrethrum, der findes i visse chrysanthemum-arter. Man opdagede, at disse planter aldrig blev angrebet af skadedyr – man forskede i årsagen – og fandt pyrethrum, der har været brugt som naturligt giftstof for eksempel mod fluer i huset. Men pyrethrum kan ikke tåle sollys, og er derfor ikke egnet til at bruge i markerne. Altså gav man sig til at forbedre på naturen og fik fremstillet "kunstig pyrethrum" – pyrethroider – der er stabile overfor sollys.

Hvad kartoflen bruger sine giftstoffer til, ved vi ikke præcist. Men vi ved, at at den blandt andet indeholder solanin og chaconin.

Solanin er det stof, man ved mest om.

Det findes især i kartoflens stængler, blade og i de grønne bær, men også i knolde, der er blevet grønne, og i eventuelle spirer på knoldene. Det har ikke noget med klorofyl at gøre, men hvis knolden udsættes for stress for eksempel i form af lys og beskadigelser eller angreb af skimmel, vil den danne mere af stoffet. Og det hjælper ikke at koge eller stege kartoflen. Noget af solaninen vil komme ud i kogevandet.

Solanin findes i øvrigt også i grønne tomater.

Hvor meget kan man tåle?

Man mener at grænsen for mærkbare virkninger af stoffet er omkring 200 mg. for en voksen person. Koncentrationen er mellem 20 og 150 mg pr. kg i "normale" kartofler. Så kan du selv regne ud, hvor mange kg man skal spise for at blive utilpas! Symptomerne vil være hovedpine, diarré og opkastninger.

Men hold dig fra grønne kartoffeldele. Her kan koncentrationen af giftstoffer være op til 100 gange højere end i normale kartofler.
Muligvis er nogle mennesker mere følsomme overfor kartoflens giftstoffer end andre, for der findes faktisk kartoffel-allergikere.

Man har fra gammel tid brugt kartoffelvand som udrensende kur, og der er faktisk i naturmedicinen lavet en kartoffelpille, Solanum, hvor 6 piller skulle kunne erstatte de 1½ liter kartoffelvand, man skal drikke om dagen, hvis man vil "renses ud".